Pro Evolution Soccer 2010 (PS3/X360) - Anmeldelse

Det er blevet næsten umuligt at sige FIFA uden at sige PES. De to sportsserier er begge nogle af de mest hæderkronede og langvarige i spilverdenen, dog samtidig med, at de stort set er de eneste kombatanter tilbage på slagmarken. Mange opkomplinge er kommet og gået, men den store favorit, FIFA, og den grimme ælling, Pro Evolution Soccer, har tævet dem alle ud af banen.

I mange år var det traditionelt set PES, der stod for det langsomme, realistiske og simulationsagtige gameplay. Spillet var i skurrende kontrast til FIFAs tempofyldte arkadestil, og PES blev praktisk talt kendt for sine mangelfulde licenser, alarmerende dårlige musik, men suverænt gennemførte gameplay. De seneste år har budt på en modsadrettet bevægelse. Langsomt men sikkert har FIFA overtaget realismen, mens PES i højere grad har sat tempoet op, for at gøre spillet mere lettilgængeligt for et bredt publikum.

Konami har dog valgt at finde tilbage til rødderne med denne jubilæumsudgave af deres klassiske spil. De lægger op til et langt mere realistisk gameplay og virker derfor målrettet mod at blive det spil, der bedst gengiver boldens omgang på banen.

En overraskende drejning

Ikke bare turen tilbage til det langsommere, knap så arkadeagtige gameplay er overraskende.

PES 2010 er en af de første titler, hvor Konami rent faktisk har gjort noget ud af deres præsentation. Hardcore fans af serien har i mange år måtte lægge øre til mange rædselsbands fra helvede, mens FIFA-fans nød kendte, internationale rocknavne og spændende indiegrupper. I år har Konami dog oppet sig og hentet rettigheder til bands som Stereophonics og Kaiser Chiefs. En lille, men særdeles vigtig ændring!

Menuerne glider langt bedre derudaf og hele det grafiske design har fået en lækker, ny stil. Væk er det stærkt 90'er prægede look fra sidste års udgave, og i stedet er der blevet arbejdet med menu-designet fra bunden af. Dette har også medført andre små ændringer. Udviklerne har droppet den traditionelle femkant, der plejede at vurdere spillernes styrker. I stedet bruges den klassiske talstatistik fra 0-100. Spillerne har få nøglepositioner og spiller de ikke en af disse, forringes deres kvaliteter mærkbart. Selvom fornyelse forfrisker, er ændringerne i stats mere ét skridt frem og to tilbage.

Det er ikke specielt realistisk, at en spiller bliver så meget dårligere af at flytte fra venstre midte til centermidt. Ej heller er talsystemet mere gennemskueligt end den gamle måde at vise spillernes evner på. Konami skal også bruge længere tid på research, da f.eks. Per Krøldrup er Fiorentinas bedste spiller, og kun to point dårligere end eksempelvis Torres. Al magt til lidt Danish Dynamite, men fejlen er kun én af mange.

Ikke desto mindre lover de første indtryk fra det nye spil, ændringer i Konamis tilgang til fodboldspillet. Det er befriende at se udvikling på området efter mange år med stilstand.

Som at være der selv

Til syvende og sidst er alle de kosmetiske ændringer dog ikke nær så vigtige, i forhold til hvad der er sket på selve banen.

Der går derfor ikke længe, før du blænder op for den første kamp. Loadingtider er blevet kraftigt forkortet, stadion blænder hurtigt op, og spillerne gør klar til at indtage grønsværen.

Grafikken tæt på de modellerede fodboldspillere er helt eminent i PES 2010. Konami har gjort et fremragende arbejde, og selv mindre kendte spillere fra små hold kan genkendes, hvis du er ekspert. Det føles som at iagttage en rigtig fodboldkamp, når Messi og de andre superstjerner løber på banen. Det er et imponerende skridt fremad sammenlignet med sidste års grafik. Teksturerne er sprøde og realistiske, ligesom spillernes ansigtstræk er genskabt med minutiøs præcision.

Når dommeren fløjter, og spillet for alvor skal til at starte, kommer du dog ned på jorden igen. Det flotte grafiksystem er ikke nær så godt set oppefra, og specielt på afstand (og i sollys) er spillernes konturer let uskarpe og en smule grynede. Det er desto mere ærgeligt med tanke på de fantastiske close-ups af spillerne. Når den tid kommer, hvor den type grafik bliver standard for alle kampens situationer, vil der ikke være langt til, at det føles som at være der selv på banen.

Kommentatorerne er ikke værd at skrive hjem om. Det tyder på, at både Electronic Arts med FIFA og Konami med PES har opgivet at arbejde videre med dette aspekt, mens de i stedet rækker ned efter genbrugsskuffen. Ofte vil de to herrer ved mikrofonerne råbe voldsomt ved de mindste chancer, eller kommentere på noget, der ikke længere er relevant. Tilskuernes tilråb er som de skal være, uden at være specielt stemningsskabende.

Kampens gang

Indfrier PES så alle forventningerne til det nye, revolutionerende gameplay?

Én ting er sikkert og vist; der er sket ændringer i år. Hele kampens tempo er blevet sænket mærkbart, primært ved at gøre spillernes vendinger og omgang med bolden langsommere. Dette præger også afleveringer, der nu skal forudses tidligere af spilleren for at lykkes. Ofte vil de være mere upræcise end i tidligere udgaver.

Den nu tidligere altdominernerende trekanttast, dvs. aflevering i dybden, er efter mange år blevet svækket. Den tager meget længere tid at gennemføre og kræver, at spilleren tilkæmper sig overblik og styrer en spiller, der rent faktisk kan lave afleveringen. Dette fungerer fortrinligt, selvom garvede fans uden tvivl skal vænne sig til det først.

PES er og bliver PES. Det betyder, at der altid er en grad af tilfældighed over spillet. Selv en førstegangsspiller kan gå til spillet og tilkæmpe sig en afgørende chance, men spillet belønner samtidig eksperterne, der bruger lang tid på at gå dybt ned i spillets facetter. Det er helt klart problematisk, at spillet ikke er sat taktisk bedre op til at starte på, men bruger du lidt ekstra tid, åbner der sig en langt mere varieret verden af gameplaymuligheder.

Små, sikre skridt fremad

Keeperne er blevet fikset fra sidste års fadæse, selvom de stadigvæk har små kamikazetendenser på løse bolde ude i feltets udkant.

Samtidig er det ret alarmerende, at så mange halve redninger af keeperen bliver krediteret som selvmål. Keeperne deler de besynderlige beslutninger med dommerne, der har opgivet alt, hvad der hedder fordelsregel. De er samtidig komplet ligeglade med mange grove frisparks, mens de uddeler gule kort til små detaljer. Dette års udgave er ikke en af de bedste, når det kommer til dommerens indflydelse på kampen.

PES' sværhedsgrad er på alle niveauer skruet mærkbart i vejret. Kommer du fra de seneste års PES-spil og forventer at dominere "Top-player" sværhedsgraden, skal computeren nok få dig pillet ned på jorden igen med hurtigt pasningsspil. En af de vigtigste ændringer er her, at de gode spillere er blevet endnu bedre, men mest i kraft af, at de dårlige er blevet dårligere. At Dennis Rommedahl ikke rammer en tværaflevering perfekt, er en af de små ting, der gør spillet mere komplekst, hvis du ikke lige spiller med Barcelona hver eneste gang.

PES' gameplay er dog ikke revolutionerende. Konami har truffet nogle enkelte markante tiltag, men deres traditionelle gameplay skinner stadigvæk igennem. Ændringerne er snarere et skift væk fra de seneste års mere heftige actionspil for en tur tilbage til PES' rødder.

Der vil stadigvæk opstå besynderligheder såsom hælafleveringer over tredive meter eller skud udefra, hvor keeperen redder den, selvom det er uden for målrammen. Som sportsfanatiker kan man godt ønske sig, at Konami snart resetter, starter forfra og får ryddet op i alle de små fejl. Ikke mindst, så vi ikke går kold i deres traditionelle opskrift. Set rent realistisk tror jeg dog ikke, at det sker i den kommende tid.

West Midlands Village = Aston Villa

På trods af alle de lækre, små forbedringer i præsentation og i gameplay, er PES stadigvæk yderst skrabet med licenser og rettigheder.

Det er ikke muligt at spille hold fra den tyske liga, og de engelske klubber har med enkelte undtagelser ikke rigtige navne. Det er besynderligt, at Konami ikke sætter stærkere ind her, når man tænker på, at FIFA ofte har selv den engelske første division med – PES kan ikke engang få lov til at skrive Aston Villa.

Til Konamis forsvar har de igen købt rettighederne til Champions League, hvilket hele udgivelsen og de små detaljer bærer stærkt præg af. Ikke desto mindre må det snart være tid til, at PES-folket igen kan få lov til at spille Bayern München. Hertil hjælper det ikke, at de nye hold i spillet tæller gloværdige fodboldmagter som Kalmar FF, Heart of Midlothian og PAOK fra Grækenland.

The Usual Suspects

Alle de sædvanlige modes er selvfølgelig på plads.

Dette tæller blandt andet ovennævnte Champions League, der er spillets helt store styrke. Herudover diverse ligaer og cups, der dog ikke har noget til fælles med virkeligheden, andet end turneringsopbygningen.

Derudover genbruger Konami deres selvopfundne Master League. I år er den blevet udbygget med flere manager features såsom sponsorships og dybde i kontrakterne. Master League er en nogenlunde feature, der dog blegner på det kraftigeste overfor FIFAs avancerede muligheder. Spillerhandler er alt for svære at gennemføre, og denne del af spillet føles fortsat som en trist kopivare. Selvfølgelig er der et konkurrenceaspekt om at blive det bedste hold i ligaen, men der er intet unikt at komme efter.

Konami byder også på en Become-a-Legend-feature, der lader dig skabe din egen spiller, styre hans karriere, blive en stjernespiller og skrive under på gigantiske kontrakter. Alt sammen i håbet om at blive en ny Christiano Ronaldo eller en anden superstjerne. Igen får Konami ikke mange flittighedspoint på denne konto. Game-moden blev introduceret sidste år, og det er begrænset med fornyelse i årets spil. Det er underholdende nok at score det afgørende mål i en finalekamp, men gameplayet er fyldt med en masse kedsommelig trykken igennem menuer og endeløse træningskampe. Der er igen skelet for meget til FIFA i stedet for at satse på egen originalitet.

De sædvanlige onlinemuligheder er tilgængelige, og Konami har i år været mere obs på latency- og serverproblemer. Her kan du spille kampe med folk fra hele verdenen, hvilket også er et absolut must i ethvert sportsspil.

Status efter kampen

Det er ikke altid lige let at gøre status over de mange sportsspil, der udkommer i øjeblikket.

Ofte er der ikke megen fornyelse involveret, og man kan mærke, at spilfirmaerne gemmer mange features til de kommende års udgivelser. Det er prisværdigt at se Konami gå tilbage til det, de gør bedst, nemlig det realistiske aspekt af fodbold. Det er dog samtidig også på tide at gøre status over FIFAs formåen på selvsamme område.

Der er ikke længere kæmpe forskel på gameplayet i de to spil, selvom ægte fans altid vil kunne mærke forskel. Konami og PES-holdet er i problemer, for de risikerer snart at blive endnu en slagen modstander i kampen mod EA Sports. Champions League-featuren er det eneste virkelig gennemarbejdede turneringsarbejde, som PES 2010 indeholder. Stort set alle andre features føles på den ene eller anden måde som light-produkter af EA's fede fløde.

Grafikken har fået en kraftig forbedring, men det er på tide at tage hele spillets opbygning op til revision. Dette års udgave er mere status quo, eller et skridt tilbage til tidligere tider. Det er et oplagt uafgjort resultat, når det kommer til spillet på banen, men problemfyldt, når man ser på alt det ekstra fyld. EA er bare helt sublime til at leve et gennemført produkt, hvorimod PES ligner en billig efterligning. PES 2010 er stadigvæk et særdeles underholdende spil, når du samler dine venner en søndag eftermiddag. Men det er ved at løbe tør for argumenter over for fans af FIFA-serien.